Julehilsen fra formanden

Kære DGU medlem!

 

Julen er tæt på og der er et anderledes luftfartøj i luftrummet. Vær opmærksom på, at dette fartøj ikke er installeret med radio og transponder. Så flyv med skærpet udsyn.

 

2018 har været et spændende flyve år.

Den 4. maj var der en fælles tur med de bevingede fly flot tur til Fanø. I alt 6 fastvingede og OY-1036. Da det var på en hverdag og vi kun er få pensionister i DGU er det selvfølgelig ikke nemt at få tilslutning til ture på hverdage.

Den 23. maj havde vi en lignende tur til Wyk. Også en spændende og flot tur.

Den 5. og 6. maj afholdte vi DGU weekendturen, hvor vi mødtes på Vamdrup flyveplads. Vi var i alt 8 gyrokoptere. Efter flyvning, frokost og rundvisning på flyværkstedet fløj vi til Varde, hvor vi overnattede dels i klubhuset dels i Jans særdeles flotte hangar, hvor der også er plads til en velindrettet togvogn. Aftensmiddagen bliv indtaget ved Vestkysten med en flot solnedgang.

Næste dag fløj vi til Stauning, nogle af os via Blåvands Huk fyr, hvor vi besøgte flymuseet. Derefter fløj vi til Endelave Kro, hvor vi nød en lækker frokost. En særdeles hyggelig weekend flot arrangeret af Jan.

  1. 19. og 20. maj havde vi en fantastisk weekend tur til Kungsbacka arrangeret af vore svenske venner. I alt var der 23 gyroplaner og 38 deltagere. En meget smuk tur med overnatning på et velbeliggende hotel med udsigt over Kattegat.

DMU turen d. 31.5-3.6 gik til Prag. Igen en flot tur med godt 130 deltagere. Ejnar og Majbrit, Winnie og jeg deltog sammen med ca. 130 andre deltagere. I alt godt 40 fly. Om søndagen fortsatte jeg på mit livs største og mest spændende flyvetur til Gap Tallard i Frankrig, hvor jeg sammen med 2 fastvingede UL fly var i en uge. Vi fløj i Alperne og havde også en tur til Middelhavet, som kun lå en times flyvning fra Gap Tallard. Turen var ubeskrivelig flot endskønt vejret kunne have været bedre. I alt blev det til 40 flyvetimer for den i alt 12 dage lange flyvetur.

Den 15. juni var vi inviteret til 75 års fødselsdag hos svæveflyverne i Gørløse. Endnu en spændende oplevelse at se og høre om deres sport. Jeg fik fornøjelsen at få en times flyvning i et af deres elevfly.

Den 30. juni var der 90 års fødselsdag for bladet FLYV. Dette var også en hyggelig dag, hvor vi var flere gyroplaner.

Den 4. august var Jan og  jeg på Vamdrup og lave opvisning. Vi havde nogle flyveture for gæster, som havde vundet disse ture. Det blev til i alt 5 ture. Altid en fornøjelse at komme på besøg i Vamdrup.

Den 25.8. havde vi så Storeflyvedag, hvor OY-1036 havde en opvisning og Ejnar havde sin gyro med til fremvisning. En flot dag med rigtig mange deltagere.

 

På den administrative side arbejdes der med uddannelsesafsnit.

Vi har ansøgt Styrelsen om tilladelse til at anvende DULFU´s PPL eksamen. Det fik vi sidste ende ikke tilladelse til. Ønsker vi en tilsvarende ordning, skal vi selv stå for denne eksamen med udarbejdelse af eksamensopgaver, hvilket vil være en meget stor opgave, da opgaverne skal ændres med jævne mellemrum.

Vi skal drøfte emnet yderligere med Styrelsen.

Dernæst arbejdes der med instruktøruddannelsen. Dette arbejde forventes færdigt i starten af året.

 

I december købte jeg OY-1029, Cavalon, af Mikkel. Formålet med dette er, at vi får en gyro mere til uddannelse og udlejning. Gyroen er købt af CBS Aero Sport ApS, der er et selskab oprettet til formålet. Firmaet er et non-profit foretagende, hvilket er afstemt med Styrelsen.

Udlejningspriserne bliver indtil videre kr. 675,00 incl. benzin og incl. moms. Der bliver udarbejdet en aftaleformular vedr. leje af OY-1029.

Da vi forventer flere  elever vil det også være oplagt at få flere instruktører således, at vi kan få uddannelserne gennemført på en fornuftig tid. Der arbejdes også på denne opgave.

 

Peter og Morten er blevet medlemmer af DGU i 2018.

 

Foreløbige datoer for 2019:

  1. marts.         Generalforsamling  kl. 11:00 i Odense Flyveklubs lokaler.

4.,5 maj.            DGU weekend.

18.,19 maj.      Gyro event på Liselund Slot med vore svenske og tyske venner.

16.-18. aug.     Roskilde Airshow

  1. aug             Storeflyvedag

Uge 31.             En uges flyvning arrangeret af DULFU. Sted endnu ikke bestemt.

 

Du skal være hjertelig velkommen til at medvirke til at vor kalender holdes ajour. Kontakt John.

 

Det er mit ønske, at 2019 vil øge tilgangen til DGU med de øgede uddannelsesmuligheder der åbnes op for.

Samtidig er det mit ønske, at vi får mange spændende og hyggelige ture sammen.

 

Du og din familie ønskes en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

 

Venligste flyvehilsner

 

Carsten Svendsen

Formand

 

 

 

2 tanker om “Julehilsen fra formanden”

  1. Hej
    Er I stadig en aktiv union?
    Jeg kunne godt tænke mig at se ind i denne spændende verden.
    Men hvor er klubben placeret?
    Jeg bor i Dalby ved Haslev, så hvis det er ved f.eks. Ringsted, kunne det måske blive en realitet😁

    Venligst Helle

  2. Hej Helle.
    Klubben er vel placeret hos formanden. Sådan er det ofte.
    Ringsted har en aktiv klub, hvor der ofte ses gyrokoptere.
    Da vi er så få som tilfældet er, har vi kun en union – og ikke nogen klub. Det bedste du kan er at kontakte formanden. Så vil han holde dig i hånden, så du kan komme videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.